24-05-2015

Så er vi igang ...

Den 8 maj var dagen hvor Mariehønen åbnede. Jeg havde inviteret børn og forældre til åbent hus. Vi hyggede os med hjemmebagte boller og en super flot brunsviger lavet som en MARIEHØNE .

Forældre og børn fik hilst på hinanden, og det håber jeg er med til, at give os alle en god start på et godt samarbejde i dagligdagen.

Vi er nu godt igang og indkøring af de to små prinsesser  kører lige efter bogen.  Vi øger langsomt tiden hos mig  uden far og mor. De klarer det begge to så flot og det gør far og mor også 🙂. Jeg har jo en prinsesse med i min private dagpleje fra tiden som kommunal dagplejer. Hun er knap 2 år gammel og er ved at vænne sig til sin nye legekammerater. Nu venter vi bare på prinsen som starter til oktober  🙂

I ugen der kommer skal min nyanskaffede barnevogn invides. Turen skal gå til et besøg hos de nyfødte kalve ikke så langt fra mit hjem. Det glæder vi os til 🙂

Del siden